Nei, Pokker skulde tjene meer,
Det siger jeg med Maren,
Nu kan jeg blive noget meer,
End Pige, thi Husaren,
Min Kjæreste har lovet mig:
Til Maidag vil jeg gifte Dig,
Saa sætter vi os naturligviis i Vei.
Tænk Dem engang, nu har jeg lige
Tjent i et Aar som Kokkepige,
Tolv Conditioner var jeg i,
Men maa jeg bare være fri
For meer af det - der skal man gaae
I Kjøkkenet med Tøfler paa,
Men Gudskeelov, man er dog bedre end som saa.

Min første Condition var hos
En Conferentsraad Skade,
En pæn Mand - Gud bevare vos -
Han brugte varme Bade,
Istedetfor sin Thee fik han
Hver Aften varmet Øl paa Stand,
Men han vilde helst hae gammel Rom i Vand.
Det maatte Fruen ikke mærke,
For den Slags Drikke er for stærke.
I Smug jeg bragt'et ind til ham,
Og sad der tidt, men jeg fik Skam:
En Aften Fruen kom: Men ih,
Du her! Nei maa vi være fri
For meer af dettehersens fæle Ølvarmeri.

Saa hos en Skrædermester From
Jeg tjente 14 Dage.
Han talte stadig til mig om
Til fremmed Land at drage;
Han var Mormon - en deilig Tro,
Og aldrig kunde jeg faae Ro,
Jeg skulde gjøres til hans Kone Nummer To.
Tak skal De ha'e, men ved min Ære,
Hvis vi skal Fleer om Budet være,
Saa bliver helst jeg Nummer Eet,
For Nummer To, det er for lidt,
Skal jeg med Fleer paa den Galei,
Saa skal de Andre tjene mig,
Og saa blev Skræderen sgu flau og gik sin Vei.

Jeg tjente en Familie,
Hvor Mand og Kone sloges
Om Herredømmet og - o vee,
Af Skræk jeg reent betoges.
Tilsidst jeg fatted Meningen,
Tænk, i Augustforeningen
Var Manden nok Medlem - den var saamæn rar.
Hurtig jeg sa'e: Nei, hør, Hr. Skrøder,
Jeg vil ei tjene saadan Rødder;
Jeg fik min Bog og ligestrax
Jeg fik en Plads af samme Slags
Hos en Baron saa fiin, jeg beer,
Vi hented Mad fra Spiiskvarteer,
Af den slags Conditioner skal jeg ei ha'e fleer.

En Formiddag jeg vandred pænt
Med Kurv i Gothersgade,
Saa kom en Politibetjent,
Hør Jomfru, det er Skade
At jeg maa her anmode Dem,
Gaa ud paa Gaden - ligefrem
Fra Fortouget, ellers bliver Mulkten slem,
Gud, sikken ækel En, jeg sagde,
Han i den aabne Ret mig bragte,
Assessoren han var dog sød,
Han sa'e: Min Jomfru skjær og rød.
De kunde let faae Vand og Brød,
Men Mulkten maa De, Pinedød
Betale, fordi De ikke strax adlød.

Nei Tak jeg skal ei dog ha'e fleer
Af magre Conditioner.
Og jeg vil hverken tjene meer
Hos Fruer eller Koner.
Men naar jeg først er bleven fri,
Saa blæser jeg ad Politi,
Og Tøfler og Kurve og alt Plageri,
Men hvis jeg ei min Mand kan vinde,
Saa vil jeg være Sangerinde,
Som Kokkepige kjender jeg
Tallerknens Værd og troe De mig,
Hvad angaar Herrerne, ja saa
Skal De i mig en Dame faae,
Som skal trække Huus, og godt i Byen gaae.