Jeg priser ej Stormænd; thi der er jo nok,
Som Skjald for de Rige vil være.
Jeg elsker den faste, men fattige Stok,
Og synger til Nyboders Ære.

Kong Kristian den Fjerde har Nyboder rejst,
At Sømanden Hvile kan finde,
Paladser er sjunkne, Nyboder har knejst,
Det stander saa fast som hans Minde.

For Troskab og Ærlighed er det et Ly,
Mens Fred'rik med Kristian skifter,
Den danske Matros staar blandt Vaabnenes Gny,
Saa tapper som Nyboders Stifter.

For Konge, for Ære og Danrigets Flag
End Gutternes Blodstrøm skal ryge,
Og aldrig for Verden oprinder den Dag,
Da Flaget for Fjenden vi stryge.

Et muntert Hurra nu for Sømandens Ven,
Til Rors staa Kong Kristian længe.
O, hvis han os hørte, han raabte igjen:
Hurra for de tjærede Drenge.