Nu munter, hej, Kuras!
Her er Mosjø Bajads!
Nu skal I bare se,
Det skal gaa, en, to, tre!
For her er evig Fut,
Og Bolle, ja og Strut!
Og her er Liv og Lyst
Og Mod i Bryst.
Her er nu Glæden den befalende,
Og lystre den skal alle Karlene,
Her er jo raske unge Piger her,
Maaske der bliver to til hver!

Hver søvnig Dovenkrop
I Fastelavn maa op
Lidt tidlig, ellers, ja,
Saa vanker der Dada.
Af Tønden Katten slaar
Vi jo ved Dag, men faar
Ved Aften os en Dans
Med Liv og Glans.
Og Skiven den staar dækket allesteds
Med Mad og Drikke, vær saa blot tilfreds,
I Fastelavnen skal vi muntres lidt,
For saa er jo Humøret frit.

De Gamle ler saa smaat,
De tænker: Det er godt,
Naar blot den Unge er
Ej netop altfor tvær,
Og saadan skal det gaa,
Lad os kun Løjer faa
Her i vor Hjemmestavn
Ved Festelavn!
Hurra, min Snut, vi skilles vel, min Ven,
Med Kniplen skal til Tønden jeg nu hen,
Men vent, i Aften, saa gaar Dansen løs,
Saa mødes vi igjen, min Tøs!

Ved Fastelavn, saa har
Vi fri, den Sag er klar,
Med Pynt og Baand i Hat
Jeg møder hos min Skat,
Og træder høflig an
Og siger saa paa Stand:
Min søde Pige, vær
Nu rigtig kjær,
Naar først med Tønden vi er færdige,
Saa beder jeg om din elskværdige
Nærværelse til Dansens muntre Dyst.
Hurra for Fastelavnens Lyst.