Da Lægernes Kongres den var saa ongefær forbi,
Kom Efterspillet - Tonen var lidt fri; -
Paa Østergade stod et Slag imellem en Grosseer
Og en Student, ja den var go', jeg be'er.
I de glade Kongresdage, havde Grossereren glemt sig
selv, og hundset Studenten, og saa sa'e alle Studenterne:
Ach, du lieber Augustin! Den skulde du inte ha' gaaet
paa, for nu ere vi Allesammen blevne mugne, og nu
vanker der:
Dikkedomdomdom osv.

Grossereren han lo saa smaat, han tænkte, det var Snak,
De kommer ej til mig med den Tobak,
Femhundrede af saadan Karle kjøber jeg paa Stand,
Og kniber det, saa veed jeg hvad vi kan.
Vi ta'r alle Ordnerne paa Frakken, og saa siger vi: Ha,
hva' æ desse! Veed De hvem jeg er! Og saa bukker
de og tænker: Gud bevares! og jeg gaar derfra med
Hænderne i Lommen, og fløjter:
Fi-fi-fi-fi-fi-fi osv.

Saa gik han hen paa Østergade og skred stolt omkring,
Og tænkte paa slet ingen Verdsens Ting,
Studenten kom og sa'e: Er De nu li'saa studs som før,
Saa vid, at nu er jeg i Krigshumør!
Grossereren tog Maal af Studenten, og Studenten tog
saa Maal af Grossereren til et Par nye Fortænder og
spurgte, om han havde taget et Lommetørklæde med til
at samle de gamle op i og vupdi - hva' beha'r; der
lød et fælt Klask og
Dikkedomdomdom osv.

Grossereren fik Klarhed strax og tilstod lige frem:
"Nu syn's jeg nok, jeg skulde kjende Dem!"
Studenten sa'e: det glæder mig, thi før De sa'e til mig,
At saadan Folk som mig De kjendte ej.
Paa Vejen til Stationen blev Grossereren ubehagelig
mod Studentens Kollega og denne sa'e: "Inte for meget
med det Fæle, for ellers gaar vi paa igjen!" Men des=
formedelst Grossereren ikke vilde la' være med detteher=
sens, saa sa'e Studentens Kollega: "Kan De bide Spids
paa den?" og saa gav han Manden en ny en paa Spis=
kammeret. Og Folk skreg Hurræ og sang:
Bommelombombom osv.

Og det var Alt fordi Grossereren var studs og stor
Imod os andre Maddiker paa Jord;
For jeg skal sige Dem, at hver en ligefrem Student
Kan blive mer med Tiden - det er hændt.
For alle Studenter kan blive Riddere, men ikke alle Rid=
dere kan blive Studenter! - Og bliver de først arrige,
hjælper ikke alle vore brændte Bønner, de gi'er os ubarm=
hjertig paa Pusteren, og saa kan vi staa der og fløjte:
Fi-fi-fi-fi-fi-fi osv.

Beretning fra et Øjenvidne.
Ser Di, Nachspielet til Doktorkongressen var det artigste. Jeg, som har været baaderlig Tambur, jeg stod udenfor "National" og var tøstig, og jeg tænkte nok, at der var for meget af det Vaade derindenfor, og jæ ærkede mig morderlig. Men bav efter, saa kom Tømmermændene, og Grosseren med de mange gode Kopper Kaffe havde vaaren grovkornet mod en Doktorstudent og talt om, at han havde staaet i hans Tjeneste fordi han hade vaaren saa behavelig at hjælpe lidt med at sprække Engelsk til de Fremmede, for det kunde Grosseren inte med. Og saa none Dage efter kommer Grosseren paa Østergade, og Studenten, som havde faaet denne dolige Beværding, han kommer og langer Grosseren en styg en, og saa si'er han: Æ jæ Tjenestetyende, æ jæ? - Æ jæ hjernesyg, æ jæ? - Kan De kjøbe femhundrede som mig, ka Di!" Og saa hørte jeg saadan et underlig Klask og saae, at Grosseren blev meget mere hoven end før i Ansigtet, og saa meldte de dem frivillig til Arrestering, og saa foregik der ikke mere paa Vejen til Arresten, end at Grosseren fik en lille en endnu, hvilket jeg Altsammens forpligter mig til at være Vidne til, naar jeg kan faa noget for det.
Ærbødigst
Løidi,
Skomagermester.