Du siger, at du Intet ejer,
Og at vi derfor skilles maa;
Hvad tror du, Rigdoms Dynge vejer,
Hvor tvende Hjerter kærligt slaa?
Nej, naar din Tanke mig vil følge,
Da skal vel Lykken følge med;
Glad pløje vi da Livets Bølge
I Tro, i Haab, i Kærlighed.

Du siger, mens din Taare rinder,
At du er af saa ringe Stand,
Din Rosenmund, de røde Kinder
Har Adelsret i hvert et Land.
Dit klare Blik, den bly Kærminde.
Ej bedre Adelsskjold jeg veed:
Det skal os Rang og Rigdom vinde
I Tro, i Haab, i Kærlighed.

Vi To skal sammen Vejen drage,
Det ser jeg klarlig af dit Blik,
O lad os aldrig, aldrig klage,
At Stand og Rigdom ej vi fik.
Vor Rigdom er et trofast Hjerte,
Vor Stand er Fattigdom i Fred,
Vi sejre over Sorg og Smerte
I Tro, i Haab, i Kærlighed.