Nr. 2...
Beretning.
Den berygtede Fosterfordrivelsessag, der i Omfang og Afskyelighed søger sin Lige i den kjøbenhavnske Kriminalhistorie i indeværende Aarhundrede, er vedblivende Genstand for Dagens Konversation. Som det sædvanlig gaar ved slige Leiligheder, sættes en Mængde Rygter i Cirkulation, det ene mere vildt og uholdbart end det andet og disse Rygter finder Tiltro paa mange Steder, idet Dagspressen Intet meddeler til Oplysning om Sagen, hvilket dog vistnok atter er en Følge af Politiets Tilbageholdenhed ligeoverfor Offentligheden. Man skal derfor være særdeles varsom med hvad man tror i denne Sag, der vistnok først om meget lang Tid - maaske aldrig - vil blive fuld opklaret og navnlig skal man ikke fæste Lid til de "Beretninger" som Styverfængeriet lader udgaa fra Christianshavns Bogtrykkeri. Kun det her Efterfølgende er paalideligt:
Gjordemoder Mad. Amalie B. født T., er født i Nyboder i Aaret 1842. Hun har været gift med en Nybodersmand, men er frakilt denne. Hun har været examineret Gjordemoder i nogle Aar, men h ar aldrig været synderlig søgt. For at bøde herpaa, har hun nu i de sidste 4 à 5 Aar drevet den Trafik, som sandsynligt for Livstid vil bringe hende i Tugthuset, ja maaske endog paa Skafottet paa Grund af Forbrydelsens Omfang. Med den største Beredvillighed gav hun enhver besvangret Kvinde, der henvendte sig til hende desangaaende, Raad og Hjælp til Fosterets Fordrivelse og fik saaledes efterhaanden sin "Praxis" betydelig udvidet. Fosterfordrivelsen er imidlertid ikke den eneste Side af hendes Brøde; hun vil ogsaa have gjort sig skyldig i Ombringelse af fuldbaarne Børn hvilke hun kvalte i Fødselsøieblikket og derefter skaffede tilside. Hun har i Forhørerne forklaret, at hun vel vidste, at det var en ulovlig og strafbar Handling hun gjorde sig skyldig i, men hun havde dog handlet af Menneskekjærlighed, dels af Hensyn til de unge, ulykkelige Mødre, dels af Hensyn til Børnene, som kun vilde have en sørgelig Fremtid ivente. Denne "Menneskekjærlighed" kan dog ikke blive taget for gode Varer, da hun selv har tilstaaet aldrig at have hjulpet Nogen gratis, men derimod taget sig saare godt betalt, saaledes t. Ex. indtil 400 Kroner. Det var ikke alene her i Byen at hun "praktiserede", men ogsaa paa Landet, hvilket vakte Misundelse hos mange af hendes Kolleger heri Byen. Hendes Arrestation fandt Sted den 23. Juli og var foranlediget af Overlægen paa Kommunehospitalet, der havde faaet en Patientinde til at tilstaa, at hun var besvangret, men at Fosteret var forsøgt bortdrevet ved Madam B.s Hjælp. Saavel Patientinden, Værthusholderenken J., som hendes Kjæreste, en gift Mand, Restauratør O., blev nu ogsaa arresterede, og der er i den forløbne Tid ikke hengaaet en Uge uden nye Arrestationer. Indtil i Onsdags var der arresteret 14 Personer, Mandfolk og Fruentimre, men foruden disse har en stor Mængde Personer af begge Kjøn været stævnede, uden at Dommeren i det Kriminelkammer, der behandler Sagen, har fundet sig foranlediget til ogsaa at belægge deres Personer med Arrest. Mad. B. fortæller med stor Aabenhed Alt hvad hun kan huske af sine sørgelige Meriter til Fordærvelse for sig selv og mange Mennesker. Af de arresterede Personer nægter En - en Jordentreprenør M. - vedholdende at have benyttet Mad. B.s Hjælp ligeoverfor sin Husholderske (der er bortrømt), og Restaurateur O. har tilbagekaldt sin engang afgivne Tilstaaelse, uden at dette dog vil kunne medføre nogen Forbedring af hans Sag. Naar Rygterne særlig har beskæftiget sig med ham, skyldes dette den Omstændighed, at han var kjendt af hele Byen og altid havde givet det store Parti. Faa føler derfor Deltagelse for ham, hvorimod dette i rigt Maal vises hans stakkels Hustru og Børn.
Saasnart saadanne bestemte Oplysninger foreligge om Sagen, navnlig om andre deri inplicerede Personer (t. Ex. en bekjendt Smørhandler, en "Sandmand" m. Fl.) - af hvilke nok et Par har gjort sig usynlige - vil Nr. 3 af denne Beretning og Sang udgaa fra Bogtrykkeriet, Ravnsborggade 21.
Ja, den Kommers er stor,
Med denne Gjordemo'er,
Der gaar mange tusind' slemme Rygter.
Fik hun det godt betalt,
Ungerne strax blev kvalt,
Al Medlidenhed med hende flygter.
Den er jo gruelig gal,
Det er nok uden Tal,
Hvad hun indtil Dato skal ha'e blottet!
Friheden aldrig meer
Hun i sit Liv nok seer,
Ja hun skal maaske nok paa Skafottet.
Dem som hun hjulpet har,
Da deres Nød var svar,
Faar nu Kjærligheden slemt at finde;
Tugthus og Vand og Brød
Venter dem Pinedød,
Den Historie gaar dem ei af Minde!
Læser, lad dette Dig
Vare for den Galei,
Thi den river ud sgu med en Flænge.
Skal Du ha'e Børn, lad dem
Komme i Verden frem,
Voxe op og blive danske Drenge!