Nr. 5
om
Restauratøren og Jordemoderen

Forfærdeligt er det at høre derpaa,
Hvor Verden er bleven spoleert
De grusomste Ting kan nu prægtigen gaa,
Som aldrig paa Jord er passeert,
:,: Der gaar ei en Dag uden Voldtægt og Mord,
Ja, Verden! Din Skjændsel er stor! :,:

Før var man saa glad, skulde man ha' et Barn,
Man følte sig lyk'lig og rig!
Nu vil jeg sgu være det evigste Skarn,
Hvis ei helst man vil være fri!
:,: Man viger tilbage ei selv for et Mord!
Ja, Verden! Din Skjændsel er stor! :,:

En Jordmoder fordum var høist estimert,
Hun bragte jo Glutterne frem, -
Men den Madam B. har sin Stand fælt blamert,
Gud, hvor var den Kone dog slem!
:,: For Penge gelassen hun øvede Mord,
Ja, Verden! Din Skjændsel er stor! :,:

Naar Nogen til hende sig henvendte blot
Og sa'e: "Jeg skal ha'e mig et Barn,
Men skil mig derved, jeg betaler sgu flot!"
Saa sa'e ligestrax "Ja", det Skarn!
:,: Af Hjerte det havde hun ei blot et Spor,
O Verden! Din Skjændsel er stor!

Saa Koner og Piger blev hjulpet, huha!
Ja, tænk selv en Restauratør -
Den rædsomste Straf skal de Alle nu ha'e,
Til Tugthuset man dem vist kjør'.
:,: Ja, Nogle endog paa Skafottet sgu tror -
O Verden! Din Skjændsel er stor! :,:

O, Læser! O tag Dig for Synden i Agt,
La' være med Voldtægt og Mord!
Gaa aldrig med Satan i ringeste Pagt,
O lyt til mit venlige Ord!
:,: Foragt Alt hvad usselt og lavt er paa Jord,
Thi Verden, din Skjændsel er stor! :,:

Nyeste Efterretning
(indløben efterat Beretningen var trykt).

Madammen nu selv givet har sig sin Straf
Af Angeren pint - o, Malør!
Igaar hendes Slutterske - tænk! - hende traf
I Cellen ophængt paa sin Dør!
:,: Nu lever en Synder der mindre paa Jord -
Dog Verden! Din Skjændsel er stor!
Beretning.
I den noksom bekjendte Jordemoder=Historie er der nu indtraadt nogen Standsning, idet der ingen Arrestationer har fundet Sted i de sidste 12 Dage.
De Arresteredes Tal er 24.
Grunden til den indtraadte Standsning vides ikke. Efter Sigende skal Ministeriet have ønsket, at Sagen ikke antager et altfor stort Omfang.
Madam B. har det godt. Den Aabenhjertighed, hvormed hun har bekjendt Alt, har forskaffet hende Dommerens Godhed, saa at hun har faaet Lov at spise og drikke, hvad hun vil, og naar hun er i Forhør faar hun Kaffe med Boller til.
Man skulde have troet, at hun maatte være en meget rig Kone, desformedelst de mange Penge, hun tjente. Men det gamle Ordsprog, der siger: "Let kommet - let gaaet!" har ogsaa Ret her. Hun er saa fattig, at Familien maa sælge hendes Tøi for at kunne betale hendes Gjæld.
Restauratør O. har det efter Omstændighederne ganske godt. Det Samme er Tilfældet med Jordentreprenør M. Det antages, at denne bliver sat paa fri Fod om kort Tid, da han har overtaget noget Arbeide i Licitation for Magistraten, hvilket Arbeide nu ligger hen, fordi M. ikke er tilstede. Restauratør O. skulde ogsaa have været paa fri Fod, men han var saa taabelig at ville tilbagekalde sin Tilstaaelse som sket i "Vildelse". Nu kommer han ikke ud før han med det Samme sendes med Banen til Glostrup.
Paa Grund af Sagens Standsning, kan den snart ventes sluttet for Forhørernes Vedkommende. Den skal da cirkulere for Kriminalrettens Assessorer, som ventelig inden Jul vil kunne have afgivet deres Vota og Dommen vil da falde, men Sagen gaar naturligvis derfra til Høiesteret saa at det endelige Udfald ikke kan ventes paa denne Side Pintse næste Aar.