Dommen saa streng nu lyder,
Retfærdighedens Gud!
Straf faar enhver Forbryder,
Som trodser Lovens Bud.

Lønholt, hvis Brøde vakte
Medynk, i Livets Vaar! -
Dommen for ham man sagde:
Fængsel i tvende Aar!

Hjertet af Synd betynget,
Føler sig saa forladt,
Sorger til Synd blev dynget,
Livet saa mørk en Nat.

Ak, han var svag i Sindet,
Ungdommens værste Feil,
Guldet ham rent forblinded',
Paatrykte Syndens Segl.

Ei han i Hjemmet mødte
Moderlig Kjærlighed,
Nei, man ham rent forstødte,
Neppe ham kjendtes ved.

Livet ham er en Byrde,
Lykken ham er forladt,
Ak, han sig selv vil myrde,
Ende sit Liv saa brat.

Ei det ham lykkes kunde,
Herren han skuer Alt,
Læger saa mangen Vunde,
Kommer tidt upaakaldt.

Nu han sin Straf skal lide,
Gid han den maa udstaa,
Angre han maa itide,
Haabet ei svigte maa.

Ak, hvad kan Penge nytte,
Naar ei paa ærlig Vis
De bli'r for Arbeid Bytte,
De er til vor Forlis.

Tiden der flygtig iler,
Læger saa mangt et Saar,
Lykken os tidt tilsmiler,
Naar det os sortest gaar.

Beretning.
Erik Lønholt har nu faaet sin Dom. Efter lang Tids Undersøgelse har Kriminalretten i Lørdags dømt ham for begaaet Bedrageri og Falsk til 2 Aars Forbedringshusarbeide (han har tidligere været straffet med 1 Aar for Tyveri). Hvorledes han tilvendte sig en Sum af 19,866 Kr. 80 Øre fra sin Principal, Grosserer K., med hvilken han flygtede til Berlin, trods Politiets Eftersøgelser, er Kjøbenhavnerne saa bekjendt, at Historien ikke behøver at gjentages. Kun nogle enkelte Oplysninger som er fremkommet under Sagen skal her omtales. Hvad der for en Del bidrog til at han beholdt Pengene, havde sin Grund i, at han ved at tælle Pengene i en Port savnede 100 Kroner, ligesom han længe havde næret den Plan at rømme til Udlandet, naar han kom i Besiddelse af et større Beløb. Som bekjendt forhalede han Forfølgelsen ved at skrive et falsk Dokument som han udfærdigede i en Uhrmagers Butik, i hvilken han gjorde Indkjøb; dette fik han en Arbeidsmand han traf paa Gaden til at bringe sin Principal og hvis Formaal var at bibringe ham den Tro, at Lønholt pludselig var bleven syg og indlagt paa Kommunehospitalet. Til det falske Dokument benyttede han en Blanket, som han vil have fundet paa Gaden og paa hvilken kun Ordet: Kommunehospitalet var trykt, og som indeholdt en Meddelelse om, at han var indlagt paa Hospitalet og funden i Besiddelse af en større Pengesum samt en Anmodning til Principalen om at sende en af sine Folk ud til Hospitalet for at ordne denne Sag og er underskreven J. P. Petersen, Kvartermand, ved hvilket Navn Arrestanten ikke vil have sigtet til nogen bestemt Person, ligesom han brugte Udtrykket "Kvartermand" uden Kundskab om der ved Hospitalet fandtes en saadan betegnet Funktionær, hvilket ikke var Tilfældet. Efter saaledes at have forberedt sin Flugt, iværksatte han denne samme Dag i Overensstemmelse med den fattede Plan, men blev den 28de Juni paagreben i Berlin. Han fandtes da i Besiddelse af 19000 Kroner i danske og tydske Penge, Resten havde han forbrugt.
Lørdag den 1ste Juli gjorde han Forsøg paa at hænge sig i Undersøgelsesarresten i Berlin, men inden han kunde fuldføre sit Forsæt blev hans Forehavende bemærket af en tilstedekommende Opsynsmand, og med temmelig stort Besvær blev han bragt til Live igjen.