Forleden havde Hansen Gaas,
Til Søren skulde der nu slaas,
Konen satte Gaasen frem,
Ventede saa Manden hjem;
Men imens hun sladrede
I Køk'net, ja og snadrede,
Listede en Fyr sig ind,
Løb med Gaasen glad i Sind;
Herre Jemini, Madam,
Skreg hun op, o hvilken Skam!
Af Fatter fik hun Prygl:
Det var din Sladders Skyld!

Den Storkerede, som vi veed,
Forvoldte al Slags Daarlighed,
Madam Prytz en Aften gik
Der forbi og straks hun fik
Sig en rigtig Portion Prygl,
Og foer fra Reden med et Hyl,
Hendes Nabokone sa'e,
Den Gang hun kom hjem derfra:
Herre Jemini, Madam,
Gud bevares, sikken Skam,
Blaa Øjne har De faa't,
De klæ'r Dem ikke godt.

Paa Ladegaarden var der Sjov,
Den brændte - den var rigt'nok grov,
"Mannerne" de grinte blot,
Sa'e: Nu blusser den sgu godt.
Gaardens "Dæmer" sa'e: Min S'æl,
God Morgen, vi maa ha'e en Pægl,
For her bliver "Afbrændt" nok,
"Mannerne" skreg saa i Flok:
Herre Jemini, Madam,
La' os ogsaa faa en Dram,
Nu skal vi bo saa flot
Paa Fredriksberre Slot.

De snakked svært i Byen om
Lidt Tyveri, og Rygtet kom
Om den fredriksbergske Mand,
Der var som en bundløs Spand.
Pengene i Masserne
Dem stjal han ud af Kasserne,
Et halv hundred Tusind snød
Han - det bli'r vist Vand og Brød.
Herre Jemini, Madam,
Det er virkelig en Skam,
Han ødsled Alt, det Skarn,
Blot paa et Pigebarn.

En Pige tjener jo kun smaat,
Men da hun har en Kærest faa't,
Er hun glad ved Garderen,
Fo'rer ham, ak ja saamæn!
Men en Dag hun mærker, at
Just Fruen lister som en Kat,
Og hun ser sin Garder, Jøs!
Faa af Kællingen et Kys!
Herre Jemini, Madam,
Veed De hvad, det er en Skam,
Dog kvit! jeg fik forsand
Tidt Kys af Deres Mand.

En Mand er gift i otte Aar,
Men Konen ingen Smaabørn faar,
Og han sukker stille: Blot
En - det kunde være godt.
Saa en Dag hans Kone faar
Saa ondt: "Min Ven, nu straks du gaar!
Hent Madamen! Vent blot ej!"
Da hun kom, stod han og skreg:
Herre Jemini, Madam,
Det er næstendel en Skam,
Min Kones Stilling er,
At hun fik Tvillinger!