Hans (til Forældrene.)
Goddag, I gode Gamle,
For Eder jeg nu staaer!
Jeg kan mig neppe samle,
Af Glæde jeg forgaaer.
Dengang jeg bort mon drage,
At øve Krigerdaad,
Jeg hørte Eders Klage,
Saae Eders bitre Graad!

(Til Inger.)
Og, Inger, du min Pige,
Min bedste Skat paa Jord,
Hvad skal jeg dig nu sige,
Min Glæde mangler Ord.
Tak for din Troskab, Kjære,
Mens Æren vinked mig!
Du lod dig ei besnære -
O, jeg er lykkelig!

Inger (svarer).
Ja, Hans, jeg tro har været,
For din Skyld har jeg lidt,
Jeg Kjærligheden næret,
Mens du i Kamp har stridt.
Saa tidt i Aftenstunden
Min Tanke var hos dig;
Jeg vandred om i Lunden
Og græd saa bitterlig.

Og naar de Stjerner tindred'
Paa Himlens rene Blaa,
Min Hjertesorg det lindred,
Naar op mod dem jeg saae;
Da fløj langt i det Fjerne
Min hele Sjæl til dig;
Og som den skjønne Stjerne,
Jeg syn's du var hos mig.

Hans.
En Stund jeg hos dig bliver, -
Men kalder Trommen ud,
Til Kamp jeg mig begiver
Og følger Ærens Bud.
Thi for min Drot og Rige
Jeg offrer Liv og Blod;
Og for min elskte Pige
Jeg døer med freidigt Mod.

Inger.
Ei derpaa vil vi tænke,
Lad Tiden raade det;
Gud vil os Freden skjænke,
Og give Danmark Ret;
Ei Fremtid os adskille,
Nu glemt er hvert et Savn;
Vi glade være ville,
Kom, Hans! kom i min Favn.

Begge.
Hurra for Elskovs Glæde!
Hurra for Trofasthed!
Hurra - saa vil vi qvæde -
Naar atter smiler Fred.
Hurra for Landsoldater!
Hurra for "Mod i Bryst"!
For danske Krigs=Krabater,
Som gaae i Kamp med Lyst!