Se, Peter Kressian Jensen er mit Navn
Se Peter Kressian Jensen er mit Navn,
Jeg fødtes her i Kongens Kjøbenhavn;
Jeg er lidt skjæv, Andrees, men ellers kvik,
Og dertil ret en farlig Himmelstrik.
Min Mesters Kjælling tidt mig fælt paa Ryggen klør,
Men altid med Humør
Jeg rundt i Stuen kjør',
Og altid synger jeg om hende, min Susannemoer,
Min Kjærlighed er stor,
Ja tro mit Ord.
For Susse jeg lever, for Susse jeg dør,
Og hendes Navn det trøster mig, naar Kjællingen mig klør,
I Teltet i Skoven forlovet vi blev
En Aftenstund i Sommer, ja De kan tro, det kneb.
Huldiæ - huldiæ - huldiæ trallala osv.
Da med Tallerkningen rundt om hun gik,
Hun sendte mig saa maveløst et Blik,
Halvtredsindstyve Øre strax jeg la';
Og sa'e: Jeg inte vil tilbaves ha';
Saa drak vi Toddy sammen - en tre-fire smaa,
Saa kan De bande paa,
At Susse kunde slaa
De allerhøj'ste Triller, og helt op til Loftet gaa,
Og hendes Ben, naa, naa,
Jeg osse saae.
For Susse jeg lever, for Susse jeg døer,
Lad Mester skælde ud og slaa Ryggen paa mig mør,
Jeg tænkte paa Susse og Søndag derpaa
Til Skoven stak jeg ud, for at hilse paa den Smaa.
Huliæ - huldiæ osv.
Men Kvinde, Falskhed er dit Navn, jeg veed,
Nu skal De høre, hvor jeg kom afsted,
En Aften saae jeg, hun stod ved et Træ
Og kyssede og smasked med et Kræ.
Jeg styrter frem og skriger: "Falske, was ist das!"
Kom an, her er Kuras,
For nu vil jeg sgu sla's!
Strax planted hendes Jon en Næve lige i mit Syn,
Det gnistrede som Lyn
For mine Bryn.
Og Susse hun vræled og puffede mig,
Og sa'e: Du dumme Peter, vil du se, du rubber dig.
Min Næse var tyk og mit Øje var blaat,
Og Susse stod paa Skamlen og galede til Spot:
Huldiæ - huldiæ osv.
Nej, Kunstnerinder hader jeg som Pest,
I Aftes solgte jeg min nye Vest,
Og gik for Pengene paa Frederiksber',
Og fik en Kjærest - hu jeg siger Jer,
Det er en Bolle - sju', og sikke Former, naa!
Lad Sangerinden gaa,
Min Kokkepige, aa,
Hun er saa rød og rund og livlig og saa trind og fed,
Og hendes Kjærlighed
Jeg sikker veed.
For Stine jeg lever, for Stine jeg dør,
Og Gudskelov jeg slap ud af Sangerindens Klør,
For Ti=Øre slipper jeg nu nok saa net,
Nu synger jeg og Stine saa dejlig selv Duet:
Huldiæ - huldiæ osv.