Den kære, gamle Pudse=Peter,
Hvis Navn er saa bekjendt,
:,: Europa rundt omtrent;
Han sværmer særlig for Moneter,
For har han Mønten ej,
:,: Saa traurig gaar hans Vej.
Men har han Sølv han jubler glad,
Sit skjønne, gamle Sværte-Kvad,
Som over hele Kjøbenhavn nys klang.
En sjelden Sang,
Den lød hver Dag saa lang:
Blankesværte, Fedtesværte, aa aa aa! Og saa kom Madamer og Frøkner og disse smaa Gavstriker af Piger med sæbeglindsende Kinder ned til mig, syngende:
"Lille Pudse=Peter, her er lidt Moneter,
Lad mig faa for Øre to,
Sværte til de nye Sko;
Lille Pudse=Peter, her er lidt Moneter!"
"Mange Tak, min søde Skat,
De kan snart faa Peter fat."

Den kjære gamle Pudse=Peter,
Han gik i Frelsens Hær,
:,: Med Kurven som han bæ'r;
Man talte om de smaa Profeter,
Om Habakuk og Fler,
:,: Jeg inte husker mer;
Jeg ha'de faaet mig en Skænk,
Og sad mig ned paa første Bænk,
Men saa kom der en deilig Pige, ja!
Mig klapped - ah!
Og sang Halleduja.
Jeg trak min Sværte frem, for at overrække denne Engel den, men hun vilde ikke "snupp'en", men spurgte, om Peter vilde "frelses" og være glad. "Ja, det ved den søde Grød jeg vil; hvor meget koster det?" - "Aa, De kan gi'e en Krone til "Hæren" - Og Peter gav en Krone her, en Krone der, og faldt saa ned paa de gamle Knær - og Møerne de sang:
"Lille Pudse=Peter, husk paa de Profeter,
Glem ei Deres Habakuk,
Frelsens Frugter ivrig pluk;
Lille Pudse=Peter, har De lidt Moneter,
Kom til vos, vi skal galant
Gjøre Dem til Løitenant."

Tænk "Løitnant Pudse=Peter",
Den lyder ganske kjøn,
:,: Og jeg bli'er "Hærens Søn"!
Den Værste det er de Moneter,
For hver en Hvid jeg har,
:,: Min Mutter vareta'r.
Til Kamp og Sjov jeg er parat
Jeg blier "en Fandens rask Soldat,
Jeg hviler ei før General jeg bli'er;
Uh, sikken Svir! -
Al Sværten Pas jeg gi'er!
Ja, er jeg først General, skal min Kone nok blive Kommanderskesant, og som Løn for Tapperhed skal jeg indføre en ny Orden (en SværT-Orden) som skal bæres paa Armen, og som gi'er Adgang til Rundetaarn, Frelsers Arbeidshus eller en Villa i Rabeks Allee, - Jeg vil nødig ønske Ondt over mig selv, men skulde der i Udstillingstiden kunne falde et Tusinde Kroner ned i min Lomme, skulde jeg ikke græde derover, men være "frelsensglad", og De maa gjerne synge hver Morgen, førend De har drukket Deres "Koniak":
"Stakkels Pudse=Peter, her er lidt Moneter
Frels de Stumper, som Du har.
(Mønt gjør altid Sagen klar);
Lille Pudse=Peter, husk de smaa Profeter,
Du kan blive kjøn og smuk,
Naar Du dyrker Habakuk."