Dyr Kærlighed
Paa Frederiksberg, der er den stram,
Ja, det er næstendels en Skam!
Næsten 100,000 snød
De - det bli'r vist Vand og Brød,
Men den allerværste Skalk,
Det var dog denne Hasselbalck,
Hvorfor mon han det g'ort?
Jo hans Hjerte var for stort!
Og saa var'et, at han sa'e:
Traterata bom trala,
Tju, vi gaar paa Galej,
Saa Tøsen morer sig.
En Aftenstund han traf den smaa
Mathilde om paa Gaden gaa,
Gud bevares, sikke Ben,
Sikken Holdning, den var ren!
Straks hans Hjerte stod i Brand,
Og det blev ikke slukt med Vand,
Nej, Champagne skal der til,
Naar man rigtig slukke vil.
Og saa var'et at han sa'e:
Traterata bom trala!
Gør mig til Deres Ven,
Er De med, er De med paa den?
Ja gu' var saa Mathilde med,
Hun skænked ham sin Kærlighed,
Den var ikke ganske ny,
Nei, den stod en Del i Ry.
Kors, men hun blev fikset op
I Silkepynt fra Taa til Top,
Hasselbalck som Fabrikant
Gik, og Tiden lystig svandt.
Men saa var det at han sa'e:
Traterata bom trala,
Den Pige er lidt dyr,
Men jeg til Kassen tyer!
Af Hospitalets Kasse stjal
Han saa - men den blev grulig gal,
For de Fattige de sa'e:
Skal vi ikke mere ha'?
Mens Mathilde havde Sold
Med bedre Piger, tog med Vold
Han hver Dag med dybe Greb
Ned i Kassen, naar det kneb.
Og hans Venner kom og sa'e:
Traterata bom trala,
Du gamle Sveder, naa,
Du Laan os give maa.
En to og tredve Tusind fik
Mathilde - jo jeg si'er, det gik!
Og hun rejste udenlands,
Men kom hurtig hjem med Glans.
Hasselback leverede
Jo Mønt og den rullerede,
Men saa kom Fru Jensen, ha!
Hvæ' æ de', Mathilde, hva'?
Og saa var det at hun sa':
Traterata bom trala,
Din Fabrikant er sød,
Men - det bli'r Vand og Brød!
Saa meldte hun det Hele, Tak!
Og Hasselbalck blev snuppet, ak!
Og Mathilde maatte ned
Med for al sin Kærlighed.
Ja og Vennerne, men hør,
De har nok Alle væ't der før,
Grevestadsen er forbi,
Og det kan de ikke li'.
Og de Fattige de sa'e:
Traterata bom trala!
For megen Kærlighed,
For lidt af Ærlighed.
De store Bedragerier paa Frederiksberg.
Det er ikke sjeldent at en enkelt Bedrager kniber ud med Kassen, men at et helt Komplot plyndrer de Fattiges Kasser og deler Rovet, det hører man ikke hver Dag, men det er desværre sket paa Frederiksberg. Kasserer Hasselbalck forelskede sig i et offentligt Fruentimmer, og skøndt han - desværre for hans stakkels Familie - havde Hustru og Børn, skabede han sig som en rasende, opklædte Pigebarnet, "den blonde Mathilde", lejede dyr Lejlighed til hende, møblerede den kostbart, lod hende rejse udenlands, og stak i mindre end et Aar omtrent 32,000 Kroner til hende, hvilke hun alle omsatte; hun levede som en Grevinde, gav fine Middage med Champagne for store Selskaber af offentlige Piger og deres Alfonser, laante Penge ud over en lav Sko og levede kort sagt paa den store Fod. Hasselbalck udgav sig for Fabrikant med Villa og Jordtilliggende. og da han først en Gang var paa Gled, stjal han større og større Summer. Han havde tidligere været straffet, og en Del af hans Kolleger i Faget vare ligeledes forhen straffede Personer. De laante Penge af ham, store Summer, skøndt de maatte kunne indse, at med hans fattige Gage kunde han snarere selv trænge til at laane. De bleve nu tilligemed ham og hans Mathilde belagte med Arrest, og den ene af dem hængte sig om Natten, da han var bleven anholdt, i Fængslet.
Under Sagen er flere og flere blevne anholdte, og Frederiksbergs Straffedommer van Wylich piller daglig mere og mere ud. Men endnu er næppe det Hele opklaret - 88,000 Kr. skal der mindst være medgaaet til det flotte Levnet. Hasselbalck og Mathilde køre nu i Droske sammen fra Arresthuset til Frederiksberg, men det er ikke saa behagelige Drosketure som i de fine Dage. Mathilde paastaar, at hun ikke vidste, at hendes Greve var en fattig Kommunal=Embedsmand, men Dommeren er ikke af samme Mening.