Om Bagermadamen
I Kjøbenhavn der har vi saa Skam
Rigtig en deilig Bagermadam,
Hendes Lige ei jeg troer
Findes paa hele den vide Jord.
:,: Julia, Julia :,: Hopsasa!
Hun er saa pyntet, stiv og stram;
Thi hun er jo Bagermadam,
Boutikken selv hun passer paa,
At Pigen ei hende snyde maa.
Julia, osv.
Ja hun er Kone i sit Haus,
Folkene hun kan gi'e Snuus,
Alle, baade Store, Smaa,
De for hende ryste maa.
Julia, osv.
Naar hun i Bageriet gaaer
Svendene paa Ho'edet faaer,
Og hvis et Muk de bare si'er,
Hun dem dennehersens gi'er.
Julia, osv.
Naar hendes Pige Tyfus faaer,
Op hun alle Vinduer slaaer,
Og siger: vadsk nu Gulv, min Ven,
Saa gaaer Febren bort igjen.
Julia, osv.
Og hendes Mand han seer derpaa,
Ei et Kny han mukke maa,
Thi ellers blier Madamen vred
Og si'er ham ordentlig Besked.
Julia, osv.
Jo De kan troe han er dresseert,
Hun har ham grundigt exerceert,
Naar hun regjerer nok saa flot,
Han svarer ganske sagte blot:
Julia, osv.
Og hun for Retten blev kaldt ind,
Men det ei rørte hendes Sind,
Paa Assessorens Tale blot
Hun svared' nok saa frit og flot:
Julia, osv.
O vogt Jer vel for den Madam;
Thi hun bli'er vistnok aldrig tam,
Før hun faaer Ryggen gnedet ind
Med dennehersens Medicin:
Julia, osv.