Fra Rundetaarn, har I hørt sige,
Sprang En ud - ja sikken en Nar!
Men nu skal jeg herved tillige
Fortælle Jer hvorfor det var.

Hvad egentlig Manden hedder,
Derom veed jeg ingen Beskeed,
Men En sa'e just til ham: "Du, Peter,
Tør Du springe fra Taarnet ned?"

Det var jo et reent Mirakel,
At slippe fra saadan et Spring.
Men han var et galt Spektakel,
Der prøved paa alle Ting.

Saa sa'e han: "Jeg ta'er Dig paa Ordet,
En Mark vil jeg derfor ha'e,"
Og saa var det, at han gor'et,
Men han slap inte derfra.

Idet han slap Taarnets Gelænder
Mens Folk skreg: "Du gode Gud!"
Saa rækked han frem sine Hænder,
Og sa'e: "Smid mig Marken herud!"

Den hele Tour den var munter,
Og ingen Fleer blev ombragt;
I Luften der raabte han: "Unter!"
Og saa tog Folk dem iagt.

Jeg har slet intet imod'et,
Men Eder jeg tilraade kan:
Hvis I vil ha'e grundigt paa Ho'det,
Saa gjør I blot li'som han.