Af Mundheld man har en forskrækkelig Flok;
At jeg har mig eget, begriber De nok,
Det hedder, saa sagte talt mellem os:
"Aa - lad os nu blot inte skabe vos!"

Med det er jeg kommen i Verden frem
Og var mig Skjæbnen end stundom slem,
Saa sang jeg bare, min Modgang til Trods:
"Aa - lad os nu blot inte skabe vos!

Forresten saa er jeg en lystig Fyr!
Og skjøndt jeg med Snapse Humøret fornyer,
Saa troer De vel, Benene vise mig Trods?
"Nei - lad os nu blot inte skabe vos!"

Jeg Drinkenberg hedder. Oprigtigt talt,
Saa bliver jeg ofte for Rodenberg kaldt!
Den Skjæbne dog deles af Mange blandt os,
Derfor: "lad os blot inte skabe vos!"

Jeg rømte fra Mester, dengang jeg var Dreng,
Med Spandremmen jog han mig ud af min Seng.
En Dag blev jeg vred, og saa sa'e jeg: Hr. Foss
"Jeg syntes ei vi skulle skabe os!"

See, nu kan jeg leve i Ro og i Mag,
Ja tænk - jeg gaaer fyrig hver evige Dag,
Og hvergang jeg trænger, saa ta'r jeg paa Klods,
For seer De: "vi skal inte skabe vos!"

Jeg har nu min egen Restauration,
Der kommer saa Mange af "min Profession".
Men kommer der stundom lidt Vrøvl mellem os,
Jeg siger: "Aa - lad os ei skabe vos!"

Og faaer jeg en Lussing, jeg ta'r imod den,
Men gi'r den med Renter tilbage igjen;
Gjør Nogen sig essig, og gjerne vil slaaes,
Jeg siger: "Aa - lad os ei skabe vos!"

See, saadan jeg slap for saa mangen Dragt Pry'l
Og det var jo bare for Mundheldets Skyld.
Dog tro ei, Kuragen hos mig var forlods,
"Nei - lad os nu bare ei skabe vos!"

Min Kone er ellers saa venlig og huld,
Men kommer jeg hjem og er lynende fuld,
Saa skjelder hun, medens jeg raaber til Trods:
"Aa - Mutter, lad os nu ei skabe vos!"

For Ungerne kan jeg ei heller faae Ro,
De raabe: Men Fatter, Du dingler! jo, jo,
Hvor Du er et deiligt Eksempel for os!
"Aa, Børn - lad os nu inte skabe vos!"

Men kommer jeg saa til min Kone i Seng,
Saa kalder hun mig dog "sin egen Dreng" -
Og kjærligt paany sluttes Freden hos os.
"Aa - lad os nu blot inte skabe vos!"

De Præster, de snakke snart op og snart ned
Om deres den himmelske Salighed -
Enhver i sin Tro bli'r dog salig blandt os,
Derfor: "lad os blot inte skabe vos!"

Jeg bedre end Præsterne kjender den Sag,
Thi jeg er jo "salig" hver evige Dag
- Og "salig" er mangen en Præst iblandt os -
Derfor: "lad os blot inte skabe vos!"

Lad Jorden med alle dens Glæder forgaae,
Naar bare min daglige Snaps jeg kan faae,
Saa synger jeg hele Verden til Trods:
Aa - lad os nu blot inte skabe vos!"