I vor Barndom vi hørte Kartovernes Brag,
Og vor Drot fik vi kjær, og vort Land og vort Flag,
Gjennem Krudtdampens Sky saae vi Frihedens Sol
Sprede Lys over Jorden fra Pol og til Pol.
Langt fra Hjemmet, hvor Bækken sig ruller
Gjennem Dale og rolige Søer,
Og hvor Fiskeren sagte sig luller
Over Sund mellem frodige Øer,
Fremad, Marsch er lystig Sang,
Maalet naa vi nok engang
Under Hurra, under Hurra,
Og Jubel og Hornenes Klang.

End er Kampen ej endt, end har Friheden ej
Overalt til hvert Folk og hvert Land banet Vej,
Men for den vil vi dristige gribe vort Sværd,
Vil vi glade os øve i Krigerens Færd.
Hvor vi hørte Kartovernes Bulder
Hvor vi sang vore dejligste Kvad,
Staa vi nu med vor Bøsse paa Skulder
I en lige og tætsluttet Rad.
Rask afsted, vi kan ej koldt
Se Tyranen Sejr beholdt.
Leve Danmark, leve Danmark,
Vor Moder, den Havfrue stolt.