Gaardmanden og hans Kone
som reiste til
Marked

:,: Der kommer en Bonde ridendes alt paa sin hvide Mær, :,: Mær, Mær.
Han rider ned til Marked, for at see de Qvindfolk der,
Ei komfallera, hurra! for at see de Qvindfolk der.

:,: Han sagde til sin Kone, kom Mo'er hør nu det, :,: det, det.
Jeg rider til min Moster, naar jeg har spiist mig mæt.
Ei komfallera, hurra! naar jeg har spiist mig mæt.

:,: Du veed jo nok den Stakkel, hun ligger syg nu der, :,: der, der.
Og døer hun saa vanker, nok dygtig Grunker her.
Ei komfallera, hurra! saa faae vi Grunker her.

:,. Og faae vi dem min Karen, saa skal Du ogsaa faae, :,: faae, faae,
Den gyldenstukne Hue, som vi forleden saae.
Ei komfallera, hurra! som vi forleden saae.

:,: Men Veien til min Moster, den er nu pokkers lang, :,: lang, lang;
Jeg kommer ei tilbage før saa inat engang.
Ei komfallera, hurra! før saa inat engang.

:,: Lars Hansen, sagde Konen, riid til Din Moster hen, :,: hen, hen,
Men har vi hendes Penge, faaer jeg et Skjørt, min Ven.
Ei komfallera, hurra! et nyt Skjørt saa igjen.

:,: Afsted saa gumped' Fatter, men hvorhen gik hans Vei, :,: Vei, Vei,
Hen til sin syge Moster, det var hans Tanke ei.
Ei komfallera, hurra! det vilde han dog ei.

:,: Saa rider da Lars Hansen, alt paa sin hvide Mær, :,:Mær, Mær,
Han reed sig ned til Marked, for at see de Qvindfolk der.
Ei komfallera, hurra! for at see de Qvindfolk der.

:,: Hans Kone sidder hjemme, og tænker intet Ondt :,: Ondt, Ondt.
Da kommer Naboes Ane og dandser Stuen rundt!
Ei komfallera, hurra! og dandser Stuen rundt.

:,: "Nu skal Du høre Karen, til Marked ta'er vi hen, :,: hen, hen,
Og vil Du være rar Du, saa ta'er Du med, min Ven."
Ei komfallera, hurra! saa ta'er Du med min Ven.

:,: Min Mand er ikke hjemme, han til sin Moster red, :,: red, red,"
Saa svarede nu Karen, "jeg kan ei med afsted."
Ei komfallera, hurra! jeg kan ei med afsted.

:,: Men saa hun ved sig tænker, paa Marked kan jeg see :,: see, see,
Den unge Gaardmand Jespersen, min gamle Kjæreste.
Ei komfallera, hurra! min gamle Kjæreste.

:,: Og saa hun sig beslutter, i Hast hun pynter sig, :,: sig, sig,
Min Mand maae det ei vide, saa ta'er jeg da med Dig,
Ei komfallera, hurra! til Marked hen med Dig.

:,: Og hvor de der sig mored', det Ingen vist kan troe, :,: troe, troe,
Paa al den Stads de kikked; stod stille ved hver Bod.
Ei komfallera, hurra! stod stille ved hver Bod.

:,: Saae ret saa mange Mennesker, og glad er jo Enhver, :,: hver, hver,
Glad og Lars Hansens Kone og Naboes Ane er,
Ei komfallera, hurra! og Naboes Ane er.

:,: Nu skal vi ind og dandse, kun en, to Gange med, :,: med, med,
Og i en Fart saa maa vi til Hjemmet da afsted,
Ei komfallera, hurra! til Hjemmet da afsted.

:,: De gik da ind i Salen, og det de møder der, :,: der, der,
Den Første er Lars Hansen, det Karens Mand jo er.
Ei komfallera, hurra! nu er de Begge der.

:,: Men da han seer sin Kone, ta'er han gesvindt sin Hat, :,: Hat, Hat,
Ta'er Konen saa ved Haanden, kom Du nu hjem min Skat.
Ei komfallera, hurra! saa sige de Godnat.