Vise om
hvordan Fatter var ude at kjøbe
Gaberbejse,
og hvordan det gik ham.

Indledningsvers.

En Ægtemand gaar sejg
Sin Trunt paa Livets Vej,
Gaar fromt i Byen ud
Og bader tidt sin Tud,
Det falder ham saa mildt
For Gaberbejse snildt,
Men Mutter hun mukker saa tidt,
Naar det gaar for vidt.
Men det gaar
Aar for Aar,
De Dagen efter hen i Spøg det slaar,
Jeg skal her
Sige Jer
Hvordan det gaar med Gaber-Gaber-Gaberbejse her.

Her forleden Morgen
Petersen kom hjem
Listed sig forborgen
Tyst i Stuen frem.
Men Mutter vaagnede alligevel. "Hva' er den a'?" siger hun, "og hvad er Klokken?" - "Den er ongefær elleve," laller Fatter, og i det samme dunker det gamle bornholmske Ur fem resolute Slag. "Det er den Gaberbejse," siger Fatter, men nu blev Mutter gnaven, rejste sig op og slog i Dynen og sa'e:
Naa, du lyver, hva' - bum!
Men jeg si'er dig a', - bum,
Denne Gaberbejse kan vi ikke ha'!

Fatter siger stille:
"Vær nu ikke vred,
Der var Fødselsgilde,
Saa veed du Besked.
Ser du, jeg var jo blot gaaet ud for at kjøbe lidt Gaberbejse til at smøre mine Støvler med, men saa mødte jeg Olsens Bro'r, og der var kommen Tvillinger i Huset!" - "Tvillinger hos Olsen med den 60=aarige Kone?" - "Nej, Mutter, men Konen i Bagstuen og hende paa Kvisten havde hver født et Barn, og saa drak vi paa deres Fødsel, men saa blev der Slagsmaal i Kaféen, og vi maatte alle paa Stationen; aa, der var saadan rare Betjente, de hentede alle de Bajere, jeg forlangte, og vi drak allesammen Tvillingernes Skaal, og saa blev vi demitterede, for det var jo ikke os, der havde gjort Spektakler." - "Naa, var det den Slags Gaberbejse" -
Uh, din Gris, hu ja, - bum,
Bejsen den var bra', - bum,
Men den Gaberbejse kan vi ikke ha'.

Nu blev Fatter muggen
Og for Ho'det kort,
Han blev varm i Krukken,
Slog i Bordet haardt.
Stille, Kone, eller jeg melder mig ind i Frelsens Hær og forlover mig med en kvindelig Løjtnant, som flere Gange har villet omvende mig om Aftenen paa Gaden, naar jeg gik hjem. Ser du, det er for at undgaa hende at jeg blev saa længe borte, og derfor
Maa jeg være fri, - bum,
Hold din Bøtte i, - bum,
Den Slags Gaberbejse kan jeg inte li'.

Saa blev Mutter rolig,
Sa'e: Min søde Ven,
Jeg er ganske dolig,
Vær nu god igjen.
For heller end at du skulde melde dig ind i Frelsens og kokettere med de ækle Skjørte=Løjtnanter, saa maa du heller hver Aften gaa ud, og jeg tror nok, at Læderet i dine Støvler trænger til en Del Gaberbejse, de er altid saa tørre, saa de trækker vist svært. Altsaa - Salut:
Krigen er forbi - bum,
Nu er det Forlig, - bum,
Hærens Gaberbejse kan jeg ikke li'.