Der vanker en Yngling ved La'gaardens Aa,
Med Trøie og med Trætøfler paa.
Stolt bær han paa Ho'det en Fløjels=Kaskjet,
Som klæder ham saa net.
De sorte Krøller flagrer for Aftenens Vind,
Mens Taarerne rinder ad den veirbidte Kind.
Ak, Krissian led af en Hovedpine,
Han venter sin egen lille Gine,
Ja Gine, den øndige Mø, er Du med paa den?
Ja ved blanken Sø
Paa Gine, den øndige Mø!

Men Gine hun hørte den klagende Røst,
Hun greb til sit svulmende Bryst.
Lidt skiden paa sit Skjørt, men med en renlig Sjæl,
Hun sagde: Ta' den Pæ'l!
Min søde rare Krissian! Du Finkelberg=Laps!
Jeg kommer her med Kjærlighed, ja og med Snaps.
Men Krissian han sa'e med kjælen Mine:
Jeg elsker kun En! Kun Dig, min Gine!
O Gine, Du deilige Mø! Er Du med paa den?
Ja ved blanken Sø
Min Gine, min deilige Mø!

Saa tømte de Pæglen, de kjøbte en frisk,
Den gik i dem li'som en Mis;
Den Fløils=Kaskjet blev saa tung som af Bly,
Høit toned i Sky
En Kjærlighedssang ude fra Gaar'en saa skjøn
Om Hjalmar der elskede sin Hulda i Løn.
Og Krissian sang, o saa deilig lød det:
Gine! Her er Pant for Kalvekjødet!
Min Gine, Du deilige Mø! Er Du med paa den?
Ved den blanke Sø
Sad Gine, den deilige Mø!

Med Armen om Livet han kjæled for sin Mø,
Bums! De faldt ud i den klare Sø,
Han bukkede efter sin fine Fløils=Kaskjet,
Der klædte ham saa net.
Og Gine hun fristede den selvsamme Dyst,
Hun klamrede sig fast til sin Krissians Bryst.
Min Krissian! O, red din egen Gine!
Husk paa, jeg har ingen Krinoline!
Red Gine, din deilige Mø! Er Du med paa den?
Op af blanken Sø,
Red Gine, din deilige Mø!

Saa kom da en Svend som halede dem op,
Ak, Gine var vaad paa sin Krop;
De kom i Kachot og brummede den a',
Paa Halmen de la'.
De drømte om Elskov og Snapse saa kjønt,
Da vaagned de, udbrød:Ak, ikke en Mønt!
Hvordan skal en Sopken vi bekomme,
Jeg har ikkun en Skraa i min Lomme;
Min Gine, Du deilige Mø! Er Du med paa den?
Ja ved blanken Sø
Min Gine, Du deilige Mø!

Saa gav de hinanden et Kys mit Gefühl,
Og gik til det gamle Asyl.
De bleve indeholdt, men gik fri for Klaps,
Og ogsaa for Snaps.
O Krissian, o gid at vort Liv ha'de Slut,
Thi hvad er vel Kjærlighed, naar ei man har Sprut!
Hvem slukker vel gratis Tørstens Pine?
Dog, end er der Haab for La'gaards=Gine!
Paa Søndag Du favner din Mø - er Du med paa den?
Hist ved blanken Sø
Staar Gine, din deilige Mø!