Lille Egern sad
Paa sin Gren saa glad,
Vasked Snuden sin
Med sin Lap saa fin,
Den med Unger tre
Havde Ly og Læ
I det gode gamle Egetræ.
Men saa, tænk jer, Børn,
Hist der kom en Ørn,
Som fra høje Skyer
Saae det lille Dyr.
Lyst til Kjød den faar,
Kloen i den slaar,
Og fortæred den med Hud og Haar.
Hvor blev Moder af,
Som os Føden gav?
Hviskede de Smaa,
Knapt de kunde gaa.
Hvem skal føde dem,
Hvem skal pleje dem
I det fader=, moderløse Hjem.
Stormen kom i Hast,
Store Grene brast,
Toppen segned brat
I det Nøddekrat.
De tre Unger smaa
Ud af Reden saae:
Om dem hundredvis af Nødder laa.