Til min elskede Mand
Jeg vil skrive en Sang,
Og jeg Dig den af Hjertet har givet;
Naar jeg tænker paa Dig,
Frydes jeg saa inderlig;
Thi Du er al min Trøst her i Livet.

Udi i Ungdommens Aar,
Udi i blomstrende Vaar,
Da vi gav jo hverandre vort Hjerte;
Vi var Begge saa glad
Naar vi hos hverandre sad,
Vi da glemte al Jordlivets Smerte,

Ud paa Bølgen den blaa
Maa Du bort fra mig gaae,
Men Dit Minde mig stedse dog følger;
Ofte lider Du Nød,
Ofte truer Dig Død
Paa de vilde, de fraadende Bølger.

Og Du brusende Hav,
Tidt Du aabner Din Grav,
Og Utallige Sjæle Du favner;
Pigen mister sin Ven,
Og en Fader sin Søn,
Ja en Kone sin Mage tungt savner.

Du min Gud, staae os bi!
Gjør for Kummer os fri,
Vær vor Støtte i Alderdoms Dage!
Gjør vor Dødstime let,
Vore Synder udslet,
Naar vi Afsked fra Verden skal tage!