Fatter Nagels Vise
I lille Kongensgade
Der boede Fatter Nagel,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Der kunde man faa Skade,
For der var tidt Spektakel.
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra, hurra, hurra,
Hurra for Fatter Nagel!
Aa hurra og singsalia.
I Stuen der var Skænken,
Den passed Nagel dejlig,
Mjav, mjav, mjav og singsalia;
Stol var der ej, men Bænken
Var ellers ret belejlig.
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra osv.
Der drak man Snaps og Skaller,
Der fik man svære Hatte,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Der gjorde man Rabalder,
Og drak saa det ku' batte,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra osv.
Men oppe der paa Salen
Der boede jo hans Glutter,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Der trivedes Skandalen,
Og der kom Sømandsgutter,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra osv.
Og Nagel sa'e: Her har De
Mit Fuglebur forresten:
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Og har De Mønt, værsartig,
Man skal jo elske Næsten!
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra osv.
Og naar saa Pengepungen
Var bleven tom og slatten,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Saa smækked han med Tungen
Og sa'e: Nu kommer Katten:
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra osv.
Saa var man fuld og førend
Man rigtig kom paa Scenen,
Mjav, mjav, mjav og singsalia,
Saa var man smidt paa Døren
Og laa i Rendestenen.
Mjav, mjav, mjav og singsalia,
Hurra, hurra osv.
Den næste Dag min Sanden,
Saa laa man i sit Kammer,
Mjav, mjav, mjav og singsalia,
Og saa kom Tømmermanden,
Og man fik Katzenjammer,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra osv.
Der laa man i sin Køje,
Men fik man Mønt og Takel,
Mjav, mjav, mjav og singsalia,
Tog man det ej saa nøje,
Man gik igjen til Nagel.
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Hurra, hurra, hurra, hurra,
Hurra for Fatter Nagel!
Aa hurra og singsalia.