Skillingstryk er benævnelsen for 4-8 sidede tryksager i oktavformat. Disse tryk, hvoraf de ældst bevarede i Danmark er fra 1530, kunne indeholde en, to eller flere viser, og på forsiden af trykket var der gerne en længere titel og et billede, i begyndelsen et træsnit, men efter 1900 undertiden et fotografi. Papiret var oftest ujævnt og af billig kvalitet, og sætningen blev i reglen overladt til lærlinge med forekommende fejl til følge.

Set fra et produktionsmæssigt synspunkt kan skillingsviserne inddeles i tre store hovedgrupper. Den første gruppe var viser, som blev skrevet med direkte henblik på kundekredsen. Det var nyhedsviser med aktuelle temaer som mord, skibskatastrofer og brand, eller det var lyriske viser med de evigt aktuelle temaer som lykkelig og ulykkelig kærlighed. Den anden gruppe omfattede viser, som blev genlanceret af viseproducenten. Det kunne være optryk af ældre skillingsviser, som producenten vidste var blevet populære, eller optryk af viser, som producenten kendte fra mundtlig tradition, altså ældre folkeviser. Den tredje gruppe bestod af viser skrevet i producentens samtid, men ikke med henblik på at blive skillingsviser. Dette var ofte litterære viser, kunstviser, skrevet af tidens poeter.

Viserne blev solgt som gadeviser, hvor de blev falbudt på gader og stræder af såkaldte visekællinger eller af børn, der gik rundt med dem i kurve. Man påkaldte sig kundernes opmærksomhed ved at råbe og ved at synge viserne. Visekællingerne måtte betale bogtrykkerne fra 14 skilling for 25 viser til 1 skilling pr. vise alt efter dens længde, og visekællingerne videresolgte viserne med en fortjeneste på ca. 1 skilling. Skillingstrykkene kostede derfor som regel 2 skilling, hvilket efter møntreformen i 1875 var lig med 4 øre. Den 18. oktober 1805 blev dette gadesalg dog forbudt i København og straffedes med fra 8 dages fængsel på vand og brød til 3 måneders arbejde i forbedringshus. Forbudet havde en øjeblikkelig virkning, men salget tog dog senere til igen. På landet blev viserne falbudt af bissekræmmere og markedssangere.

Først med Julius Strandberg, der levede i perioden 1834-1903, blev der tale om en egentlig viseindustri. Mellem 1870 og 1890 kunne han således i enkelte år fra sin butik i København og via kolportører, markedssangere, annoncer og faste handlende over hele landet sælge en halv million skillingstryk. Strandbergs visefabrikation kan ses som en direkte forgænger for vor tids sensationspresse, både dags- og ugebladspressen, idet man ønskede at vise en verden fuld af lykke eller fuld af gru, fuld af noget der ikke var den almindelige, kedelige hverdag, men som var anderledes og talte til folks sentimentalitet, forargelse, nysgerrighed o.s.v. Skillingsviserne var desuden ofte satiriske.

Skillingstryk var almindelige indtil Første Verdenskrig, hvorefter de afløstes af sangpostkort med tidens schlagere og revyviser. De sidste sangpostkort blev trykt i 1956. I perioden 1930-57 forsøgte Eigil Sølve i Odense at udgive skillingsviser, men de spillede ikke længere samme rolle som før Første Verdenskrig.

Oversigt over afhandlinger, artikler og udgaver:

ANDERSEN, Ruth: Den rapmundede muse, Odense Universitetsforlag, 1995 (om skillingsviser fra Matthias Seests Bogtrykkeri 1800-1810)

BUCHHOLZ, Peter og Iørn Piø: "En publikumsorienteret visegenre", Folk og Kultur, 1980, p. 19-30 (om markeds-, gade- og skillingsvisesang)

CLAUSEN, Karl: Dansk folkesang gennem 150 år, Fremad, 1958, p. 250-265 (om skillingsvisens historie og forskellige typer)

PIØ, Iørn: 80'er-viser, Strandbergs Forlag, 1980 (viser fra Strandbergs værksted inklusive beretninger og kommentarer)

PIØ, Iørn: "Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903", Folk og Kultur, 1974, p. 17-49 (om Strandbergs liv og produktion i nævnte periode)

PIØ, Iørn: Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn på genren (1960), Københavns Universitets Fond, 1965 (om skillingsvisens historie, produktion, spredning og indhold samt opfattelsen af skillingsviser i nævnte periode)

PIØ, Iørn: Skillingsviser, Studieserien udgivet af Dansklærerforeningen, Gyldendal, 1974 (antologi/arbejdsbog vedrørende skillingsviser)

PIØ, Iørn: Visemageren, Strandbergs Forlag, 1994 (om 1800-tallets skillingsvisekonge Julius Strandberg)

THOMSEN, Thomas: Farvel til Danmark, Universitetsforlaget i Århus, 1980 (om skillingsviser omhandlende skibskatastrofer og udvandringen 1830-1914)